Her i Norden har vi det med At have en masse stereotypiske forestillinger om vores naboer? både øst. Vest og? i særlig grad? dem i syden. Det gode er men At vi samtidig godt ved At disse forestillinger ikke helt holder stik. De er nærmere karikaturer. Og de er som oftest ment i spøg. Og har ikke til formål, at skabe vrangforestillinger omkring de mennesker. Der bor, så tæt på os.
Når det er sagt Så er den eneste måde At få sig et ordentligt indtryk af de andre lande. Og de mennesker der bor i dem At tage derhen selv og opleve det. Det er forunderligt At vi i et land, så rigt som Danmark. Ofte ikke tager brug af vores mulighed. For, at komme ud, at opleve de andre kulturer. Særligt når vi kan hoppe ind i bilen; Og køre dertil på nogle få timer. har vi det for godt. I Danmark har vi alt hvad vi skal bruge. Og det føles trygt og sikkert. Hvorfor løbe en unødig risiko. For en smule eventyr og noget nyt viden om mennesker der bor?langt væk??
Jeg er af den fulde overbevisning At det reelt intet har, at gøre med. Hvor tryg Danmark er. Det handler i virkeligheden om. Hvor farligt det fremmede og ukendte føles. Det er ikke en reel fare. Og det ved vi egentligt godt Hvis du spørger os Men vi kan ikke forestille os. Hvordan vi ville have det i Tyskland. Hvordan folk opfører sig der. Og hvordan vi selv skal formå, at navigere rundt et sted. Hvor sproget er anderledes og kulturen ligeså. Når vi har svært ved, at spå om fremtiden Så bliver vi nervøse; Vi har vænnet os til At den danske dagligdag er, så ligetil og simpel. Vi ved præcis hvad der kommer til, at ske i morgen (stort set det samme. Som i dag) Men, hvis vi holder os selv tilbage. Og lader os styre af frygten Så kan vi aldrig blive lykkelige. Vi vil være slaver af komforten. Og det ender aldrig godt.
Derfor besluttede jeg endelig. Som 35-årig At besøge Tyskland for første gang. Det var noget af en oplevelse. Og jeg føler det har sat gang i en masse brugbare tanker omkring de kulturelle regler og forventninger. Som jeg igennem hele mit liv har anset som værende?den eneste måde, at gøre det på?. De første ting jeg lagde mærke til. Var hvor hurtigt folk kunne køre på den tyske Autobahn i deres Renault biler. Jeg havde ganske vist hørt om denne strækning. Uden hastighedsbegrænsning Men havde altid forestillet mig noget fuldstændigt kaotisk og farligt;, Men det var strømlinet. Og føltes ufatteligt sikkert. I forhold til mine forventninger!
Det var også fantastisk At snakke med tyskerne. Jeg fandt det svært, at komme i kontakt med dem til, at starte med. De er ganske hjælpsomme Hvis man har brug for hjælp Men det er svært, at få dem til, at åbne op og tale om sig selv Da det først lykkedes mig. Blev jeg, men inviteret helt ind i hjertekammeret.
