En sms kan se ud til at komme fra en kendt virksomhed, uden at virksomheden har sendt den. Borger.dk forklarer, at afsendernumre kan manipuleres, og at en falsk besked derfor også kan optræde i en eksisterende beskedtråd. Afsendernavnet er et spor, men ikke et bevis.

Det samme gælder en professionel opsætning eller et velkendt logo. Et udseende kan efterlignes. Når en henvendelse beder om følsomme oplysninger eller en uventet handling, er det derfor selve anmodningen og dens uafhængige bekræftelse, der bør undersøges.

Giv dig selv en pause

Borger.dk peger blandt andet på krav om personlige oplysninger og pres for hurtig handling som tegn, der kræver opmærksomhed. Myndigheder og banker vil ifølge vejledningen ikke uopfordret bede om betalingskortoplysninger, CPR-nummer, MitID eller loginoplysninger via mail, beskeder eller opkald.

En pause behøver ikke være lang. Den skal blot gøre det muligt at formulere, hvad du faktisk bliver bedt om. Er det at læse information, åbne et link, afgive en kode eller godkende noget? Forskellige handlinger har forskellige konsekvenser. Jo mere konkret du beskriver anmodningen, desto lettere er den at kontrollere.

Bekræft ad en anden vej

Brug en kontaktvej, som ikke stammer fra den mistænkelige besked. Borger.dk anbefaler at kontakte virksomheden eller myndigheden direkte via dens hovednummer, hvis du er i tvivl om et opkald. Et opslag på det viste telefonnummer er ikke i sig selv tilstrækkelig kontrol.

Princippet kan beskrives som to adskilte spor: Beskeden indeholder en påstand, og den uafhængige kontakt skal afklare påstanden. Hvis både spørgsmålet og bekræftelsen kommer fra samme besked, har du ikke skabt den adskillelse. At klikke på et logo i beskeden er eksempelvis ikke en uafhængig undersøgelse af afsenderen.

Se på hele anmodningen

En besked kan både indeholde rigtige oplysninger og en forkert instruktion. Det er derfor nyttigt at undgå én samlet vurdering som enten pæn eller grim, troværdig eller mærkelig. Undersøg i stedet den konkrete handling, der ønskes, og hvorfor den skulle være nødvendig.

Som et tænkt eksempel kan en besked omtale en pakke, du faktisk venter på, men samtidig bede om en betaling, du ikke kan genkende. At den første oplysning passer med din situation, afgør ikke automatisk, om betalingskravet er ægte. Eksemplet er konstrueret og handler ikke om et bestemt fragtfirma.

Hvis du allerede har reageret

Hvad der skal ske, afhænger af, om du har åbnet et link, afgivet oplysninger eller godkendt en handling. Find den relevante officielle vejledning via Borger.dk eller den berørte tjeneste ad en uafhængig vej. Fortæl præcist, hvad du har gjort; de konkrete oplysninger gør det lettere at finde den rigtige hjælp.

Denne guide kan ikke afgøre, om en bestemt henvendelse i din indbakke er ægte. Den giver en metode til at standse op og kontrollere den. Det centrale er at skille afsenderens påstand fra den dokumentation, du bruger til at bekræfte den.

Gør os opmærksom på en fejl →